En uge til afrejse

En uge til min afrejse til Uganda.

Der er nu kun en uge, til jeg skal sige på gensyn til min familie venner og faste omgivelser, og hilse på min nye tilværelse i Uganda. Jeg har valgt at tage min sidste praktik som pædagogstuderende i Uganda, og skal primært være på en primary/nusery school i Arua som ligger i den nordvestlige

del af Uganda. Spændingen er begyndt at melde sig, og det uvisse er begyndt at sætte nervøse spor. Det er ved at blive alvor, hvad jeg for flere måneder siden forholdt mig passivt til (udelukkede tankerne om flere måneders distance fra min faste base og fokuserede på mit store eventyr), skal jeg til at se realistisk på, og forberede mig til. 

Det jeg forventer at få ud af min praktik er først og fremmest og få en større viden om den kultur jeg nu skal tilpasse mig under. Jeg har prøvet at danne mig en forståelse af hvilket land jeg kommer ned til gennem research, men jeg glæder mig dog til at skabe mine egne erfaringer, oplevelser og få mig nogle refleksioner og indblik af landet og dets kultur.  

Jeg tror den største faglige udfordring for mig er at se børn i nød, at der ikke er den samme opmærksomhed og omsorg for børnene som der er herhjemme i Danmark. Jeg ser også kommunikationen som en stor udfordring. Kan mit budskab trænge igennem vores interkulturelle kommunikation.

Min største personlige udfordring på det faglige område er, at jeg skal se mulighederne og ikke begrænsningerne ved de få ressourcer jeg har at arbejde med, samt at bibeholde mit syn på måden at se et barn på (man skal se deres stærke sider  og ikke pointere deres svagheder).

Personligt bliver det utroligt svært at skulle undvære de mennesker jeg holder af og de trygge rammer jeg er vant til. 

Min største bekymring er blandt andet risikoen for at blive smittet af de forskellige sygdomme man helst vil undgå, eller opleve børnene blive slået eller dø.

At jeg er dansk i Uganda vil have den betydning at jeg vil være lidt mere ydmyg og åbensindet overfor deres kultur. Jeg vil vise respekt samt observere den måde de agerer på, dog være nysgerrig. Jeg forventer der bliver taget godt imod mig og at de ligeså vil vise respekt overfor mig og min pædagogiske tilgang. 

Det jeg mest kommer til at savne udover min familie og venner er min opfattelse af mig selv i Danmark, hvis det overhovedet giver mening? Med det mener jeg at man føler sig hjemme her, der er intet man ikke vover sig ud i, for man ved man altid kan komme tilbage til sin faste base og har sine nærmeste til at hjælpe sig, men mon ikke jeg kommer til at føle mig hjemme i Arua på et tidspunkt.

Det jeg forventer at komme tilbage til Danmark med er først og fremmest en udvidet pædagogisk viden og tilgang til mine medmennesker samt en større viden om kulturen. 

Personligt forventer jeg at have rykket nogle af mine grænser og få styrket mine kompetencer. Jeg tror jeg vil vælge mine kampe med omhu, og blive mere eftertænksom, jeg vil blive opmærksom på ikke at tage ting for givet. Jeg tænker efter en tur I Uganda vil jeg være mindre forfængelig, da vores toiletfaciliteter eksempelvis ikke stemmer helt overens med hvad jeg er vant til fra Danmark (ja et lille issue i min verden, jeg må se at komme over). 

Hele denne tur har jeg valgt for at bevise overfor mig selv at jeg kan klare hvad jeg sætter mig for, så jeg tror også jeg kommer tilbage med et endnu stærkere sind.

Da jeg ikke ved hvad jeg kommer ned til og hvad jeg har at arbejde med, vender jeg tilbage med mine foreløbige mål for opholdet.

Tak fordi i læste med og på gensyn!