lørdag den 21. december 2013

Last day at school.

Så fik Sofie og jeg afsluttet skolen. Hold nu op hvor var det en kæmpe oplevelse. Dagen bestod i at fejre Topclass, som havde bestået nursery og efter juleferien rykker op i primary. Jeg vil prøve at beskrive festligheden for jer, men den kan dårligt beskrives med ord. Dagen startede kl. 8, hvor vi mødte ind på skolen. Vi kom til en skolegård der var pyntet op med telte, sløjfer, balloner og siddepladser til nok omkring 100 mennesker. Vi blev opfordret til at klæde os i de samme dragter som afgangseleverne, hvilket vi selvfølgelige gjorde med et smil. Børnene har ikke mødepligt denne dag, men de ønsker selvfølgelig at deltage i festlighederne. Omkring kl. 10 blev vi hentet af en stor turistbus, som kørte os alle (lærer, børn og forældre) til byen. Her blev vi mødt af et orkester, som ledsagede os i en parade gennem hele byen. Vi gik i små to timer, hvor topclass eleverne stolt bliver vist frem og hyldet. Politiet gik med os under hele turen og sørgede for vi ikke blev afbrudt af trafikken. Efter paradegangen er der en ceremoni på skolen, som varede ca. 6 timer. Vi startede ud med en gudstjeneste og efterfølgende bliver der holdt taler, sagt flotte ord til skolens ledelse, lærerne bliver takket for deres flotte arbejde, og topclass eleverne optræder og underholder med musik og dans. Sofie og jeg blev flere gange takket for vores engagement og tilstedeværelse, hvilket vi stadig har svært ved at vænne os til, det med at blive fremhævet hele tiden, og især i så store befolkninger. Vi afsluttede festdagen med et stort tag-selv bord, fik taget nogle fællesbilleder, både til skolen, men der kom også forældre og spurgte om de kunne få billeder med os og deres børn. Dagen var i bund og grund en kæmpe oplevelse, især paraden, Aruas indbyggere sang, dansede og fejrede vores afgangselever på bedste vis. Tak for i læste med og på gensyn!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar