Så er jeg nået til vejs ende, både med denne blog og med min praktik. Det har været en praktik ud over alle forventninger!
Jeg brugte den sidste weekend med de andre, hvor vi hilste af og hyggede os inden turen gik til Danmark. Jeg kan stadig huske de følelser jeg gik rundt med den sidste aften. Jeg gennemgik alt det jeg havde opnået, og var tilfreds.
Jeg tjekkede ind i lufthavnen, med en masse besvær med for meget vægt og om rokering af mit indhold, jeg endte med at smide an masse ud, og kom endelig ind i lufthavnen i Entebbe. Jeg var i god tid, og sad og ventede på gaten blev åbnet. Der var så mange følelser der meldte sig her; glæde, savn, kærlighed, sorg og så var jeg sindsygt spændt på at se min familie.
Da jeg ramte dansk jord begyndte jeg allerede der at hyle, da jeg fik mine kufferter trillede tårerne ned af kinderne og da dørene åbnede i ankomsthallen brød jeg helt sammen. Min far stod med tårer i øjnene og tog imod mig med åbne arme og gav mig det kram jeg havde længtes efter siden jeg tog afsted. Det er tredje gang jeg har set min far hyle, første gang var til min konfirmation, da jeg sang min takkesang for ham, anden gang var da jeg tog afsted til Afrika, og jeg vænner mig aldrig til det! Følelsen er så ubeskrivelig, at komme hjem til dem man elsker.
Min dejlige søster havde stablet en velkomst-komsammen på benene, så jeg brugte aftenen med hele min familie og veninder, jeg kunne simpelthen ikke ønske mig noget bedre.
Efter et par dage i familiens skød, begyndte tomrummet at melde sig. Jeg savnede min tilværelse i Afrika og jeg savnede at se Sofie hver eneste dag. Det er stadig rigtig svært ikke at ha Sofie i min hverdag på samme måde som før, hun nåede at betyde utrolig meget for mig.
Jeg er glad for alle de materielle goder jeg er kommet hjem til igen, man lod ikke som sådan mærke til man manglede det, man lærte at leve uden den daglige luksus, men jeg nyder at leve i luksus herhjemme, må jeg indrømme, jeg værdsætter det dog utrolig meget nu.
Efter jeg er kommet hjem sætter jeg ord på mine følelser i et meget større omfang. Jeg fortæller min familie og omgangskreds at jeg savner og elsker dem i en langt højere grad end jeg gjorde før. Det er vigtigt for mig at vise dem jeg holder af, hvor betydningsfulde de er for mig.
I det store og hele har Afrika været fantastisk, men jeg elsker nu mit hjemland, jeg kunne bestemt ikke undvære Danmark og bosætte mig fast i udlandet.
Jeg skal bestemt udforske verden noget mere, men jeg vil altid vænne tilbage til Danmark og hjem til min familie.
Tusind tak for i har fulgt min rejse, jeg håber det har været (næsten) lige så interessant for jer som det har været for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar