søndag den 20. oktober 2013

Institutionens pædagogik

Institutionens pædagogik.


Vi har nu været i Uganda i 62 dage, hver dag har været forskellig, med nye og anderledes oplevelser. Der er sket meget på de dage jeg har været her, både fagligt men også personligt. Jeg lærer nye sider af mig selv at kende, overskrider grænser jeg ikke anede kunne rykkes, og så har jeg været nødsaget til at klare mig selv, både fysisk men også følelsesmæssigt. 
Det er længe at være væk fra sit hjem, du er i bund og grund alene på dette eventyr, så du bliver nødt til at stole på dig selv, have tillid til, at det du udretter, er det rigtige, og den beslutning du tager, er det bedste valg. Der er heldigvis mange morgener hvor jeg vågner op med et smil på læben, klar til en ny eventyrlig dag, klar til at gøre en forskel og klar til at yde omsorg om alle de skønne børn der beriger min hverdag. Jeg vågner dog også op ind imellem og lægtes efter min hverdag i Danmark, mine faste rammer, min familie og den kultur jeg er vant til, ind imellem bliver der talt dage til jeg skal hjem, men så det fantastisk Skype er opfundet, familien er heldigvis ikke længere væk end et telefonopkald. Men der er stadig ingen tvivl om at Afrika er et vidunderligt land, og den største oplevelse jeg endnu til dags har oplevet.

Skolen er stadig en udfordring, men der kan mærkes en forskel fra dag til dag. Vi kommer tættere ind på børnene for hvert smil vi giver. Vi kan mærke vores undervisningsform passer til deres indlæringsniveau, hvilket lærerne aktivt følger med i og tager til sig. Nursery lærerne og os har meget til fælles, da deres uddannelse er den uddannelse der ligger tættest op af pædagoguddannelsen i Danmark. De mangler stadig nogle kompetencer (set ud fra mit synspunkt), for at kunne varetage barnets tarv på en fyldesgørende måde. Jeg oplever at de overser barnets små signaler. 
Vi har en pige i vores klasse, hvor det tyder på hun lider et svigt hjemmefra (hvilket kun er en antagelselse). Hun går til og fra skole selv, hvor de fleste bliver hentet, hun skal se hendes omgivelser an hver eneste dag før hun danner en relation. Hun er til tider voldelig overfor de andre børn, når hun bliver irettesat og får fortalt reglerne for en god opførsel på skolen reagerer hun med gråd, stædighed eller vold. 
Vi var vidner til en episode, hvor hun brød ud i gråd i timen da de sad og lavede en opgave i deres kladdehæfte. Vi var nyankomne til skolen, og vores forståelsesbaggrund var minimal. Vi prøvede at snakke med hende og vores intention var at hjælpe hende igennem opgaven, hun ville ikke snakke med os, hvortil læren og de 30 andre børn begyndte at synge et rim og pege fingre af hende, som naturligvis på ingen måde gjorde situationen bedre. Slutteligt fik hun af vide hun skulle holde op med at græde, da det er et tegn på dårlig opførsel. Vi har efterfølgende fundet ud af denne pige tit bliver ked af det, når hun ikke kan præstere til perfektion.

Uddannelse på stedet er delt op i to sektioner. Alle lærerne har taget en grundlæggende uddannelse, som har taget to år. Det foregår et sted her i området, som vi har fået lov til at besøge. Primary lærerne har herudover taget et efterkursus på et år, hvor deres lærring bliver udvidet, så de kan undervise på et højere niveau end nursery lærerne.

Vi mangler i høj grad at lærerne sætter ord og forklaring på deres handlinger. Når vi spørg ind til måden de agerer på, griner de og enten siger ”vi gør bare som vi gør, det virker” eller besvarer vores spørgsmål med et spørgsmål om hvordan vi gør i Danmark. Ligeledes er det også sjældent at børnene får en forklaring på hvorfor lærerne gør som de gør. 
Vi har fået arrangeret et personale-møde på mandag, hvor vi håber på at få et større indblik i deres professionsbevidsthed, måske de vil være i stand til at forklare deres handlinger når de ikke står i arbejdet. Ligeledes håber vi på de vil give os feed-back på vores arbejde, og der kan komme en diskussion i gang om vores måder at agere på, og om skolens lærringsmiljø. Vi vil til dette møde lægge fokus på hvilket syn vi har på at børn bliver opdraget med vold. Vi oplevede i forrig uge en lærer slå en lille dreng fra nursery med en kæp, et forfærdeligt syn. Sofie og jeg snakkede kort tid efter om hvad vi havde set, hvordan vi oplevede det og valgte derefter at gå til inspektøren. 5 minutter efter, sad vi til et måde med inspektøren, headteacheren og læren, og snakkede om episoden, og vold selvfølgelig ikke skulle finde sted på skolen.

Undervisningen på skolen er styret af en bog. Bogen er delt op i 2 afsnit, et til hvert halvår. Disse er delt op i emner som lærerne skal igennem, men hvordan de vil undervise er op til dem selv. Det er også lærerne der står for eksaminerne sidst på året, og det er dem som bestemmer om børnene består eller ej (forældrene kan dog påvirker beslutningen), hvilket jeg er meget spændt på ar opleve, fra sidst i november måned.

Deres didaktiske overvejelser er minimale. Det virker ikke til de reflektere over deres handlinger, de kan i hvert fald ikke forklare deres handlinger til os, hvilket er ærgerligt. De taber hurtigt nogle af børnene ved de ikke reflekterer over deres lærringsmetoder. Hvis børnene ikke kan følge med, bliver metoderne ikke tilpasset, børnene må gøre en ekstra indsats for at følge med i undervisningen. De børn der har koncentrationsproblemer får heller ingen hjælp, de løber rundt i lokalet, og får sværere og sværere ved at følge med i timerne. Det virker ikke til de går op i at lærringsmiljøet skal være motiverende og fantasiskabende for barnet, det der bliver lagt vægt på er at opretholde disciplinen. Der bliver fokuseret på at de skal sidde ordenligt, svare når læren stiller dem et spørgsmål, og servicere lærerne til en vis grad. Dette er svært at forholde sig til, da dette miljø ikke bryder den ældre opfattelse af at børnene er små hjælpemaskiner. Vi ønsker at få frem, hvor vigtigt det er for børn at de får lov til at være børn, men man skal finde den gyldne midelvej, for ikke at fornærme deres levemåde, og overtage deres kultur.

En typisk dag i skolen foregår ved vi møder kl 8, hvortil de ber morgen bøn fra 8:10 til 8.30. Nursery er indendøre hvor primary er udenfor (vi deltager i nursery). Herefter går de ud i hver klasse, og undervisningen begynder. De bruger ca de første 20 min. på at synge sange og lege faktelege. Bagefter bliver de råbt op (hvor vi har en chance for at lære navnene, som vi stadig ikke kan!). Undervisningen på tavlen starter ved læren i tavshed skriver sætninger eller tal op, som børnene skal kopirer i kladehæftet. Dette kan de bruge en time på. De børn der er hurtigt færdige, bruger resten af tiden på at drille, forstyrre og larme i klassen. Kl 10-10.30 har de pause, herefter får de morgenmad, som er en hvid, sukkeragtig grød. Kl 11 begynder undervisningen igen, på samme måde som før pausen. Kl. 12.30 har de fri og bliver hentet i løbet af den næste halve time, hvor de bruger tiden på at lege. 
Sofie og jeg brugte den første uge på at observere. Vi besluttede hurtigt der skulle ske lidt ændringer. Børnene er stadig så små (3-5 år), at de selvfølgelig ikke kan sidde stille i flere timer. Derfor har vi fokuseret på at lave lærrige lege hvor vi styrker deres motorik. Vi bruger ca. en halv time af gangen på fag som matematik, skrivning eller læsning, og prøver at tænke kreativt, så de ikke bare skal passe sig selv og deres kladdehæfte. I morgen skal vi eksempelvis spille banko i matematiktimen, dette vil jeg vende tilbage med. Når vejret er med os, bruger vi skolegården til undervisning, hvilket børnene elsker.

Siden mit sidste oplæg, har vi haft besøg af vores lærer, som besøgte Uganda med nogle turister. Vi tog søndag d. 06 med dem til Koboko hvor vi fortalte om vores oplevelser her i landet. Det var hyggeligt at se nogle danske hoveder igen.
Weekenden efter tog vi en hyggelig weekend til Kampala, hvor vi forkælede os selv med pizza og massage, hvilket var tiltrængt efter en lang uge med mange timer på hospitalet. Vi manglede forsyninger til vores frivillige arbejde, og tog forbi Sadolins hovedkvarter i Kampala og fik købt nyt maling. Vi fik købt gaver til familien og spiste på en luksuriøs restaurant den sidste aften inden vi tog bussen hjemad.
I går brugte vi dagen på at male på skolen. De har bygget en ny fløj på skolen med tre klasseværelser, som vi går og udsmykker. Resultatet blev godt (i kan se billeder under opslaget med billeder). 
I går aftes blev vi inviteret ud at spise med familien. En dejlig aften, som rystede os lidt tættere sammen.

Nu vil jeg slutte af og tage hjem og bage pandekager med familien.

Tak for i læste med og på gensyn!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar