Nye indtryk

Nye indtryk.

Jeg har nu været i Uganda i 6 uger. Vi begynder at falde bedre til her og føle os hjemme, hvilket er en skøn følelse. Vi er lige kommet hjem til Rita igen, efter at have passet et hus, for et sydafrikansk ægtepar. Vi havde varmt vand, bad, toilet, strøm og TV, alt det vi har gået og lægtes efter fra Danmark. Efter nogle dage begyndte vi at kede os, og savne nærheden fra vores afrikanske familie. Denne tryghed fandt vi ud af betyder alverden i vores hverdag hernede. Vi kan få nok så mange materielle goder, men det vil aldrig føles som Danmark alligevel, så det bare med at nyde vores afrikanske liv så længe vi nu er her.

Vi har fået mange nye indtryk på skolen vi arbejder på. Alt så fredfyldt og professionelt ud, lige efter barnets tarv, hvilket bare har været et godt førstehåndsindtryk. Vi har en forestilling om børnene bliver opdraget med fysisk afstraffelse ved dårlig opførsel hos deres familie. Denne korrupte form for dårlig kommunikation tager de med i skole. De banker hinanden hver andet øjeblik, hvilket vi bruger meget energi på at få stoppet. Vi prøver på bedste pædagogiske vis at forklare børnene de ikke skal slå, men fortælle hinanden hvis der er noget de ikke bryder sig om. Børnene er vant til at blive truet med tæsk, eller få en knytnæve i ryggen, skulderen eller et klap på deres bare hoveder, så når vi kommer og sætter regler gennem verbal kommunikation, har de ingen respekt for os, eller snarer ingen frygt. De ignorerer os, hvilket gør det udfordrende for os at få skabt et godt lærringsmiljø. Vi er begyndt at undervise og stå for dagens planlægning. Vi er opmærksomme på at børnene er mellem 3 og 5 år, hvilket gør det svært at sidde stille på en bænk i flere timer og skrive af fra tavlen. Vi stræber efter at undervise børnene i engelsk eller matematik i en halv time af gangen, hvor efter vi bruger lidt tid på leg og bevægelse. Vi bruger også leg og bevægelse i selve undervisningen, hvilket børnene elsker. Vi dokumentere alt undervisning og konkluderer efter endt uge, hvorefter inspektøren får det skriftligt, så de har mulighed for at udvide deres undervisningsmetoder og få ideer fra vores arbejde.

I søndags var jeg til et PTA-meeting (forældrerådsmøde). Jeg fik en skriftlig invitation med mødetid kl 11 am. Mødet begyndte så først kl 12, hvor til folk kom dumpende ind derefter. Vi nåede op på 9 mennekser, ud over personalet var der to forældre, hvilket kom bag på mig. Vi er vant til fra Danmark at forældrene engegerer sig i deres børns skolegang, hvilket bestemt ikke er tilfældet hernede. Skolens 5 årig plan blev fremlagt, der blev diskuteret forskellige aktiviteter for 2014 og snakket om de resurcer skolen mangler. Vi er blevet gjort opmærksom på skolens begrænsede ressourser, derfor er Sofie og jeg gået i gang med at finde ud af, hvad de mangler og se hvor meget vi kan skaffe gennem donationer og firmaer i Danmark. Det er et projekt vi lige har startet op, og vi er derfor ikke noget så langt, men jeg vil vænne tilbage med dette.

I lørdags besøgte vi Nacwola. Igen et stort indtryk og en succes for børnene. Da vi kom, sad de meget interesseret og quizzede, drengene mod pigerne, det var enormt hyggeligt. Efter de havde spist morgenmad, blev de undervist i førstehjælp. Børnene er meget engageret og ivrig for at lære, så det er som altid en fornøjelse at deltage i dette projekt.

Vi har en lang uge foran os, hvor vi skal færdiggøre vores malearbejde på hospitalet, og besøge Kampala.

Tak for i læste med og på gensyn!